Anvendelse af farvepaletter

Farver har en psykologisk effekt på os mennesker, selvom vi ikke tænker på det i det daglige. Prøv bare at forestille dig hvis hvis al din mad var grå!  Ligesom musik, kan farver påvirke vores humør og opfattelse af ting. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke farver man bruger i sin præsentation eller hvilke farver man sætter sammen.

Det kan jeg hjælpe dig med, for når du bestiller en præsentation hos mig, så skal du beslutte, hvilket farvetema du gerne vil have. Hvis du f.eks. ønsker den i blå/grønne farver, så får du et par farvepaletter at vælge mellem. Det er altid fint med en kontrastfarve, som også bliver nøje udvalgt.

Her ser du seks eksempler på farvepaletter (jeg har rigtig mange at vælge mellem).

Det kan også være, at du har et foto med nogle farver, som du gerne vil bruge. Det kunne f.eks. være et som dette

Måske har din virksomhed et logo i bestemte farver? Det er heller ikke noget problem – så kan vi bruge dem med en kontrastfarve eller to, hvis du ønsker det.

Jeg bruger aldrig mere end fem farver plus sort og hvid. Jeg har også rigtig mange fotos i høj opløsning på lager – jeg henter dem som oftest på unsplash.com, hvor de er til gratis afbenyttelse.

 

 

 

Lukket for kommentarer.

  • Copyright © 2018 powerpointdesign.one